Coaching kan for mange være en noget udefinerbar og abstrakt størrelse. En af coachingens forfædre, John Withmore, rammer en definition, som efter min mening ikke er helt skæv, idet han siger, at coaching handler om ”at slippe en persons potentiale løs for derved at maksimere dennes præstation”.
Nogle gange er det blot mere komplekst end som så, især når forløsning af potentiale og eksekvering af handling som oftest også inkluderer andre mennesker.
Min erfaring siger mig, at forløsning af potentiale ofte får de bedste kår, når man bringer en neutral medspiller på banen, og alt efter denne medspillers kompetencer øges succesgrundlaget for eksekveringen af handling.
Kemi, erfaring og kompetencer hos coachen er for mig de vigtigste forudsætninger for at skabe den balance og bevidsthed hos fokuspersonen, som er helt essentiel for, at forløsning af potentiale også kan ske, det være sig både inden for executive coaching, personlig coaching, teamcoaching og stresscoaching.
Med mig som coach kan den mere tekniske coaching suppleres med Protreptik, som er en dialogform, der udspringer fra nogle af de gamle græske filosoffer som Aristoteles og Platon. Coachingen kan også suppleres med en DiSC personprofilering, der kan bruges til en pejling af en persons foretrukne adfærd, hvilket aldrig er helt uvæsentligt i forhold til eksekvering af handling, der som oftest også inkluderer andre mennesker.